Ting du bør have med i bilen


Ting du bør have med i bilen

Ting du bør have med i bilen

Her er en kort guide om ting du bør have med i bilen. Stopper bilen af den ene eller anden grund er der nogle ting, man ville ønske, man havde medbragt. Det gælder både ved uheld, men også hvis bilen er gået i stå og du venter på Vejhjælp.

For det første er der de ting, du kan få brug for, hvis uheldet er ude. De to mest essentielle ting at medbringe er advarselstrekanten og en refleksvest.

Advarselstrekanten er ikke lovpligtig at medbringe i Danmark, men det er påbudt at sætte den op, hvis uheldet er ude, så det er den vigtigste sikkerheds ting du bør have med i bilen. Har du ikke advarselstrekanten med og bilen sætter ud, kan du få en bøde for ikke at have sat den op. Betragt den derfor, for din egen skyld, som lovpligtig – man ved aldrig hvornår man kommer ud for uheld. Advarselstrekanten skal placeres i samme side som det standsede køretøj, yderst på kørebanen og med fronten mod færdselsretningen. Den skal placeres minimum 50 meter før bilen, hvor den på motorvej skal placeres minimum 100 meter før bilen. Den kan findes til omkring 50 kroner og i forskellige design. Det mest væsentlige er, at den har en høj refleksevne og bliver set af andre bilister.

Sikkerhedsvesten er din bedste ven, hvis uheldet er ude og mørket er faldet på. Er man selv bilist, er man bevidst om, hvor svært det er at se mennesker uden reflekser på vejbanen, når det er mørkt. Medbring derfor altid en refleksvest, så du bliver set i mørket. Det gør også arbejdet lettere for evt. politi- eller ambulancefolk.

Vil du altid være forberedt eller har du børn kan du med fordel have en førstehjælpskasse med. Plastre, forbindinger og sakse kan vise sig umådelig praktiske når man mindst venter det.

Bliver man udsat for ventetid, eksempelvis ved færgen eller når man venter på Vejhjælp, er det altid rart at have lidt underholdning med. Medbring et sæt kort, nogle tæpper og måske en pude, hvis du vil være komfortabel mens du venter.

Er du på kør-selv ferie kan du have nogle kiks og noget vand med. Find noget let og lækkert, der kan holde sig i lang tid. Har du en mobil der kan lades op i bilen, kan du med fordel have en oplader til at ligge i handskerummet. Løber din mobil tør for strøm kan du ikke ringe til nogen, hvis dækket punkterer, motoren går i stå eller lignende.

Medbringer du alle disse ting  du bør have med i bilen og dit kørekort er du forberedt på det meste.

Previous Hvad er vejhjælp
This is the most recent story.