Apps til bilister


Apps til bilister

Apps til bilister hjælper dig bl.a med at være en bedre bilist, eller komme hurtigere og billigere frem. Nu hvor de fleste har en smartphone er der kommet mange apps til. Du kan nu på forhånd undersøge, hvor der er fotofælder, om der er tilfælde af kø, om der er glatføre eller hvor benzinen er billigst. Nogle apps kommer som en protest mod flere fotovogne, mens andre kommer til for at mindske kø og gøre trafikken mere sikker. Nogle af de bedste gratis Apps til bilister du kan få til telefonen kommer her.

App om fartfælder

En app der skabte opsigt da politiet blev bevilget penge til 75 nye fotovogne. Ved at have appen på telefonen når du kører og lade den være aktiv, kan du på forhånd blive advaret om hvor politiets vogne holder. Appen bruger din aktuelle placering, så når appen beder om lov til at anvende dette, er du nødt til at give den lov til det. Ellers virker appen ikke.

Grundlæggene bygger den på, at brugerne kan melde fartfælder med et enkelt klik – det er kollektivet, der driver appen frem.

App om vintertrafik

Denne app er telefon-version af Vintertrafik.dk. Den kommer med informationer fra vejdirektoratet, kommuner, Sund og Bælt, der hele tiden holder sig opdateret med forholdene i hele landet. Appen er designet til at få alle sikkert igennem vinteren. Den er udviklet til at vise glatføre, saltning og meldinger, eksempelvis om kø eller ulykker, fra Vejdirektoratet.
Glatføre viser de veje, der er mest usikre ved at angive, hvornår der sidst blev ryddet og saltet.
Vil du komm ehurtigt hjem i vintervejret kan du med fordel orientere dig om de nyeste meldinger, så du undgår kø, spærring og farlige veje.

Desuden anvender appen den information, din smartphone sender ud om, hvor du er henne i landet. Derfor kan du med denne app bruge den til lige præcis dine behov, når du er i trafikken.

App om benzinpriser

Vil du ligesom andre bilister også gerne vide, hvor du kan få mest mulig benzin til færrest muligt penge? Her har du en app, der kan hjælpe dig med det. FDM Benzinpriser er også en app, der bygger på, at brugerne kan indrapportere om priserne. Appen har kendskab til mange tankstationer landet over, men er bedst opdateret når det er bilisterne selv, der melder ud om priserne. Hjælper man andre hjælper de en selv.

App om autohjælp

Med denne app kan du tilkalde vejhjælp, også uden et abonnement hos Falck (selvom det så vil koste penge for assistancen). Har du et abonnement hos Falck er du dækket indenfor det område, der står skrevet i dit abonnement. Du vil opleve, at når du bestiller Autohjælp, bedes du udlevere dit telefonnummer – det er bare så Falck kan kontakte dig. Kan du ikke få internet på din tablet eller telefon, står deres telefonnummer også i appen.

Der er klare fordele ved appen hvis du har et Falck abonnement. Det kan du læse mere om på deres hjemmeside eller her.

Apps til bilister – Pas på dette

Husk at der er en overhængende fare ved at blande mobilen ind i kørsel. Kontrollerer man på sin telefon for glatføre eller vil finde den billigste benzin i området, så husk at holde ind til siden, før du tager din mobil frem. Laver man andet end at køre bil når man kører bil, er man til fare for trafikken, og for sig selv. Har du en passager med, kan de passende betjene mobilen for dig.

Er du abonnent hos enten FDM eller SOS Dansk Autohjælp kan du finde apps til begge firmaer. Det kan du læse mere om her.

Previous Hvorfor købe autohjælp ?
Next Hvad er vejhjælp